Hvad er en netværksfamilie?

Psykisk sårbare i Randers Kommune har mulighed for at få en netværksfamilie, som har tid, lyst og overskud til at åbne sit hjem og knytte kontakt til et psykisk sårbart menneske.

En netværksfamilie er frivillig og kan være en typisk kernefamilie, et par eller en enlig. Det er altså ikke professionelle fagfolk, men en helt almindelig familie.

Besøgene finder almindeligvis sted i familiens hjem et par gange om måneden af nogle timers varighed - og altid efter aftale. Kontakten kan desuden foregå per telefon, sms og/eller e-mail.

Netværksfamilietilbuddet er et supplement til de øvrige psykiatriske tilbud, som Randers Kommune tilbyder til psykisk sårbare.