Bostøttecenter Sjællandsgade

Bostøttecenter Sjællandsgade er et socialpsykiatrisk bostøttetilbud, hvor der ydes bostøtte efter Servicelovens § 85. Der er 12 lejligheder på hver 66 m2 inklusiv fællesfaciliteter.

 

Bostøttecenter Sjællandsgade er et socialpsykiatrisk bostøttetilbud, hvor der ydes bostøtte efter Servicelovens § 85.

Der er 12 lejligheder på hver 66 m2 inklusiv fællesfaciliteter.

Lejlighederne indeholder åbent stue/køkken/alrum, soveværelse med indbygget klædeskab, badeværelse og en altan. Lejlighederne er fordelt på 4 etager. Underetagen/kælderen består af fællesfaciliteter, depotrum og vaskeri.

Fællesfaciliteterne består af tv-stue, fælleskøkken, aktivitetsrum og toilet. Der forefindes elevator i bygningen. Der er P-plads lige udenfor huset. Der er en terrasse udenfor huset med mulighed for grill. Bag ved bygningen forefindes bålplads.

Bybusstoppested er lige i nærheden, og der er ca. 2 min. gang til indkøbsmuligheder.

OK-fonden er ejer og udlejer af Støttecenter Sjællandsgade, og man bor på almindelige lejekontraktvilkår. Der indbetales indskud, hvortil der evt. kan ydes et kommunegaranteret lån. Medarbejdere kan træffes alle dage i tidsrummet fra kl. 8 - 21 Der visiteres til ophold på Bostøttecenter Sjællandsgade via Socialafdelingen, Laksetorvet 1, 8900 Randers C - tlf. 8915 1515.

Der er personaledækning alle dage fra kl. 8.00 - 21.00.

Vejledende huslejepriser år 2014: 5494 kr. antenne 140 kr. A/C varme 350 kr. Indskud 18.120 kr.